brude·kammerbrude·kiste

brude·karl

subst.

[spor. i Nord- og Midtjy; syn.: albue·svend, brude·svend]

= ung mand blandt bestillingsfolkene ved et bryllup. Paa næste Vogn (efter brudeparret) sad brujpi©èrèn, og paa den næste igen brujkå·lèn (= brudekarlene), hvis de ikke red (som »forriddere). Vends.

brude·kammerbrude·kiste
Sidens top