brude·dyne
brude·fører| brude·dyne | brude·fører |
subst. plur.
1) = brudepar [SønJy (±NØ, ±S), spredt i Thy (± Thyholm), spor. i øvrige Vestjy og i Østjy´M og ´S; se kort; ældre dialekt]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
And.GildeÌ.7. (i byderemse:) A sku helsen (= hilse) fræ Jens Knudsen aa hans Kuen aa fræ Brujfolken ¨ om I vild væhr saa gue aa komm’ te Brøllop i Daw oth Daw (= i dag otte dage). SVasegaard.Klejtrup. 144. (talemåde:) Brudefolk skifter Sind i Brudeseng. Naar de vaagner, kan de sige: "God Morgen, Verden!". Klinting.VS.23. \ (spec.:) skue brudefolk = overvære vielsen i kirken, uden i øvrigt at være inviteret til brylluppet [spor. i Thy] Kvolsgaard.L.127.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = forlovet par; kærestepar [spredt i SSlesv, på Als og Sundeved] Var der et Par Bruifolk (forlovede) i Familien, kom de gerne til at sto Ungfarre (= stå faddere ved barnedåb, jf. ung·fadder). Ussing.Als.166. Når to er bleven Kærester, ¡bruj·ªfålk, holdes der Gilde: ¡low·nsªøÏ (= »lovensøl). VSønJy´S.
3) = tilsagte medhjælpere ved et bryllup [SSamsø; syn.: bestillings·folk] Den søndag, der lyses første gang, kører de to, som skal have bryllup, ud for at byde "brudefolk", det vil sige alle dem, der er udsete til at være brudepiger, brudekoner og bydemænd. BesserSg. \ (også:) ¡brujªfol¶k, om to personer, en fra brudens side, en fra brudgommens, der gik til præsten og bestilte lysning. *SSams.I.129.
| brude·dyne | brude·fører |
| Sidens top | |