Èbrude´brude·bord

brude·ben

subst.

[spor. i Nord- og Vestjy; forældet]

= lille, rund knogle i et fårs bagben; ses når låret skæres fra skanken. Når en Pige kan synke Brudebenet, er hun tjenlig til at blive gift. Krist.JyF.IV.375. Når Karlene kunde synke "æ Broj·bi¶n", så var de giftefærdige. Hards (HPHansen.Opt.). \ også kaldt: gifte·ben. *HPHansen.Opt.

Èbrude´brude·bord
Sidens top