brovten·sprekker
brovte·vorn| brovten·sprekker | brovte·vorn |
adj. _ med sideformerne brovteret, provtet. _ (´et K 6.1:) bråwtè/bråw§tè (K 1.5, K 1.6) alm.; bråwtèÛ $Tved; browtè $Gosmer; også *bråwtèrè spredt i MØJy´S, spor. i Djurs; pråw§tè $Fanø, $Mandø, Rømø, FrøsH.
[Midtjy (±N) og Sydjy (±SØ), spor. i NØJy´S, Fjends´N, Sall´S og Sønderjy´N; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= pralende, vigtig; stortalende. ham fæk di dem et jennele Grind aa, fo de wa saaen en bette broute jen, dæ vill gjaen snak mej om aallting = ham fik de sig et enkelt grin af, for det var sådan en bitte brovtet én, der gerne ville snakke med om alting. Schak.V. (Ord&Sag.1997.34).
| brovten·sprekker | brovte·vorn |
| Sidens top | |