brokle¡ri
brokle·værk| brokle¡ri | brokle·værk |
adj. _ med sideformen brokleret. _ (l/Ï K 4.8; ´et K 6.1:) bråklè, *bråkkele, bråklèrè
1) = rodet, uordentlig [< Ìbrokle 2; spor. i MØJy]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = skrøbelig, affældig, aflægs [jf. Ìbrokle 1; spor. i MØJy´SØ] haçj æ ¡nåk bløwèn nuÛ ¡bråklè i ¡bjenªtøw¶èt, mæn komañ¡di¶è de ¡ka haçj så pindè i¡no = han er ganske vist blevet noget skrøbelig i bentøjet, men kommandere det kan han så pinedød endnu. $Gosmer.
3) = tilbøjelig til at smuldre (især om tørv og brød) [< Ìbrokkel; spor. i SVJy]
| brokle¡ri | brokle·værk |
| Sidens top | |