brokkis

Çbrokle´

Se også Çbrokle´ (sms.led)

Ìbrokle

verb. _ (l/Ï K 4.8:) bråkèl _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; ´et (K 6.1) MØJy, Bjerre, $Voldby.

 Næste betydning

1) = mase med noget, slide; arbejde uordentligt, kludre [< Èbrok 2; Ommers, MØJy, Fjends´S, NDjurs, SØJy´N, spor. i Thy, MVJy og SØJy´S; se kort; syn.: brokke 2]

Tæt afhjemlet

hva stæe do aa brokkele mæ = hvad står du og maser med. OdderSg (MØJy). \ brokle ¡ved [spredt i MØJy] hañ bråkÏè ¡ve så gåt hañ ka, mæn hañ hå¿è eµèn ¡håñè¡Ïaw = han maser på (med et arbejde), men han har intet håndelag. $Hundslund.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) brokle ¡sammen = blande sammen, rode sammen, krølle sammen [spor. i Nord- og Midtjy; syn.: brokke 3] hañ e¶ èt ¡bråkèϪhåw¶èÛ, hañ bråkÏè de he·Ïè samèÏ i ¡jen¶ ¡pe·rªveÏèµ = han er et broklehoved, han brokler det hele sammen i én pærevælling. $Hundslund. \ (spec., om tøj) = sidde uordentligt. Tøvet sedder å brokler, hvis et barn selv har taget tøj på og ikke fået undertrøjen puttet ned i underbukserne. *Ommers.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = gøre vrøvl, skælde ud; oftest i forb. brokle (¡af) sig [muligvis ved sammenblanding med brokke 4; spor. i Nørrejy]

 Forrige betydning

4) = prale, vigte sig [muligvis ved sammenblanding med brokke 5; spor. i Him´V og Hards´V]

brokkis	Çbrokle´
Sidens top