brokke·hals
Çbrokkel| brokke·hals | Çbrokkel |
Se også Çbrokkel (subst.)
subst. _ bråkèl _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).
[formentlig < Èbrok; MVJy, MØJy´S, SØJy (±S), SVJy´NØ, spor. i Thy´S, Him´SV, Ommers´V, MØJy´N, NDjurs og ØSønJy; se kort; syn.: Ìbrogl, brøkkel]
 |  Tæt afhjemlet |
= afbrækket stykke, stump (især af mursten el. tørv). Gaarden skulde fejes, og ikke en Pind eller Brokkel fik Lov at blive tilbage paa Stenbroen. Odgaard.F.44.
| brokke·hals | Çbrokkel |
| Sidens top | |