Çbrog
broge·and| Çbrog | broge·and |
propr. _ med sideformerne Brogi (spor. i Him og Midtjy), Brogen. _ udtales i alm. som »broget; (vedr. sideformerne:) bro·© SønJy´NØ; *brogi Viborg (Olelai.ca.1700); bro·©i HammerumH (Hards); bro·©èn $Darum; brå¿©èn $Vodder.
[< broget; spredt i Nørrejy og SønJy´N]
= navn til broget ko. Brogi, mon hun hår fåt nok i æ Lyw = Broge, mon hun har fået nok i livet (dvs. nok at æde). SStef.BJ.33. Koen drejer Hovedet ¨ "Kom saa Broge" (siger ejeren til den). Frifelt.GJU.28. brå¿©èn æ·n ¡go¿j ¡ko¿ å è ¡si· ve ¡røn = Brogen er en god ko i sammenligning med »Rønne. $Vodder. (talemåde, med varianter:) Et skident kvindfolk er ma·© te brò·©è o ¡søstè te w¶ò ¡sow¶ (= mage til Broge og søster til vor so). JMJens.Vend.246. de æ må·©èn te bro·©èn o søster te wo såw¶ (siges fx) om hvad der mager med noget slet (dvs. er af dårlig kvalitet). $Darum. \ (også, i adskillige sammensatte konavne:) Broge·blomst, Broge·bælte, Broge·spæt, Broge·stant (mv.) [spredt i Midtjy og SønJy´N] Brogede Køer kunde man kalde: Bro·gi, Dannebrog, Bro·gidan, Bro·gidanmark, Bro·gi´ eller Bro·gelæt = én, der var let paa det, Bro·ginille, Bro·ginæt = en pæn, broget Ko, Bro·gistja¶n (= ´stjern). HPHansen.HH.96.
| Çbrog | broge·and |
| Sidens top | |