brodner
brodning·halm| brodner | brodning·halm |
subst. _ med sideformerne brødning, brødding, brønge. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.3; (desuden:) *brenni én ældre optegnelse fra NSamsø. _ genus: fk. alm.; mask. NØVends (K 7.2); fem. $Voldby. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; *brodner VendsND.1978.44; *brønje BarnHimmerland.IV.43; ´brynnier JLJensen.L.35.
\ Ìogså optegnet med ´ö´ og (sj.) ´ò´; også bröjneµ spredt i ´V; også brÒ·neµ, brÒ·µ spor. i KærH´Ø; Çdog brøµ· $Torsted, $Vejrum, bröñèµ $Havbro; Èogså *brønning spor. i SletH; også (ældre) *brønning, *brynning spor. i Ommers; ¢dog bryñèµ $Houlbjerg, brönin $Voldby; én ældre optegnelse *brinnin SDjurs, svarende til to ældre optegnelser på NSamsø *brenni, *brinni; også *bronèµ og (sj.) *brynning spor. i MØJy´M.
[< Ìbrodde (jf. KrMøller.D.91ff); jf. også klapning, klæpling, knippe x]
1) = stort knippe af plejltærsket halm; knippet kan bestå af mange forskellige slags halm. Var der tale om taghalm, hed det en brønning taghalm (jf. pkt. 1.2 ndf.); det der gik fra taghalmen, var en brønning slejere halm (dvs. slidret, med knækkede strå; jf. pkt. 1.3 ndf.); var det halm af vårsæd (dvs. byg og havre), var det ret og slet en brønning halm (jf. pkt. 1.1 ndf.). MØJy.
1.1) = det halmknippe, der bindes umiddelbart efter tærskningen (normalt om halm fra 3´8 neg, alm. vha. 2 halmbånd, se fx beskrivelsen i AEsp.Læsø.55); for rugens vedkommende (i første omgang) uden frasortering af »taghalm; undertiden (i halvtærsket tilstand) anvendt som foder, men for det meste henlagt fuldt aftærsket til senere brug som hakkelse el. (for rugens vedkommende) tækkemateriale mv. [Vends (med Læsø), NØJy, Mors, Sall, MØJy´N, Djurs (dog kun spor. på Samsø og ikke afhjemlet fra Anholt), spredt i Hards´N, spor. i øvrige Midtjy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
En "Brøng" var et Halmknippe, som bestod af Halm fra indtil 8 Kornneg; den var bundet med 2 store Halmbaand og et mindre om Toppen; den var ca. 1Ô m lang; naar Flytdrengen (= tjenestedrengen) fik en Brøng paa Ryggen, kneb det med at løfte den fra Gulvet. Him. brøjing = et stort knippe helttærsket strå til foder eller til hakkelseskæring; brøjingen blev 2 m lang og favnbred. Vends. Når det tærskede er bundet op i brønger, og det er sat op på laiet (= ladet, over loens bjælker) ¨ (så en dag) når tærskningen var forbi, skulle der gerne være til tag (= tækkemateriale). Brøngerne kom så igen ned på logulvet, og klat for klat blev det rystet og ribbet (og bundet i mindre knipper, hvor de udvalgte stive strå af »langhalm lå parallelt). AarbRanders.1969.90f. (jf. pkt. 1.2).
1.2) = knippe af strid langhalm, der er lagt fra (under tærskningen el. ved senere efterbehandling af brodningerne) til tækning el. negbinding, evt. som sengehalm; også her bindes i alm. med 2 halmbånd; også tydeliggørende kaldt tag·brodning [spredt i MØJy´N (med tilgrænsende dele af Djurs), spor. i øvrige Østjy (± Han); syn.: tag·brodde] En Brønning ¨ det betød som Regel et stort Knippe plejltærsket Langhalm til Tag. Halmen til Foderbrug knippede vi jo som Regel ikke, men bar løs i "Veller" (jf. ville x). Djurs. lang Halm var det der var så stivt at man kan ¨ ordne det ¨ jævnsides med Toppen til samme Side. ¨ Binderne medførte (til høstarbejdet) hver en Brynning Langhalm til Baand (om negene). $Houlbjerg. \ (også) = tre el. flere sammenbundne neg af langhalm [spor. i Østjy; syn.: tag·kærv] Naar "sledhalmen" (se pkt 1.3 ndf.) var "ribbet" fra rughalmen, blev den (sidstnævnte) bunden til "tagneg", og 4 tagneg blev bunden sammen til en "tagbrøjning". Vends.
1.3) = knippe af filtret og knækket, men stadig relativt langstrået halm, der bliver til rest, når man (under tærskningen eller senere) har frasorteret strå til »taghalm mv.; der bindes med 1´2 halmbånd, og halmen anvendes til foder, strøelse, optænding etc., den bedre del evt. også som sengehalm, til negbinding etc.; også tydeliggørende kaldt halm·brodning [spredt i Sall, Him ´V, Ommers (±Ø) og MØJy, spor. i øvrige Østjy] TKrist.BT.viii (med ill. s. 61). så blöw Ûi re· stro¶ bonèn sam¶èl i ni¶è© te ta©, å i ure· blöw bonèn sam¶èl te brøµèr = så blev de rede (dvs. hele og lige) strå bundet sammen i neg til tag, og de urede blev bundet sammen til brønger. NPBjerreg.ÅOmmers.15. En Brynning = et Knippe Halm af det, der er så blødt, at der ikke kan blive Tag deraf. MØJy. De séjer som en Brøng om hans Ho·e ´ siges om dens Haar, som bruser meget om Hovedet. Schade.40. Der var Tradition for at alle Karlene i Byen mødte med en Brønge Halm (til blus) paa Langbjerge Valborg Aften. Ommers (Folkeminder.1965´67.153).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = lille bundt af kortstrået halm, som er blevet til overs ved tærskningen, når der bindes alm. brodninger (i betydning 1), eller senere, når dele af disse ribbes til langhalm (jf. pkt. 1.2 ovf.); trimlet sammen og evt. nødtørftigt bundet; i alm. straks brugt til foder; modsat knippe x hhv. Ìbrodde 1.1 (af længere strå) [Han, Thy (± Thyholm), spor. også i udbredelsesområdet for betydning 1.1 (især i sms. som fx småhalms·brodning); se kort]
 | Tæt afhjemlet |
brÒ·µ, især af speget halm; det var små bundter, der bestod af to wilèr (jf. ville x) sammenviklet, "svøbt" halm, samlet med små snoede bånd; en brÒ·µ passede lige til en givt til 2 køer. Han. enten det nu gjaldt Brødet til Familien eller en Brynning Halm til den enlige Ko. Staun.UD.51. \ (også, i videre betydning) = portion, favnfuld (ubundet) halm, anvendt som foder [spor. i Thy; syn.: Ìgjav, Ìgift, børren 2] ¡gich è ¡hæj·st èn ®brøµ ¡hal¶m (= giv hestene en brønge halm), mindre bundt, bylt, ¨ en lille armfuld, som svøbes sammen med armene for at man ikke skal tabe for meget på vej fra laden til stalden. $Torsted.
Forrige betydning - Næste betydning
3) (i videre betydning:) om knippe el. bundt af andet materiale. (om tagrør og siv:) *LAnd.SR.16. (om hø:) *Røst.1808. *$Torsted. *$Hurup. (om uldtøjer:) *Han.
4) (overført) = stor, kraftig mandsperson [spor. i Vends´V] Haj er i værre (= en ordentlig) brøjning. BørglumH. Thise.LS.I.114.
| brodner | brodning·halm |
| Sidens top | |
}){kind=link}