brodde·ålegerÇBroder

Se også ÇBroder (mn.), Èbroder´ (sms.led)

Ìbroder

subst. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 6.2, K 4.9. _ som 1.sms.led: se Èbroder´. _ genus: mask./fk. (K 7.2). _ afvigende bf.: bro·èn Vends. _ plur.: »kort 2 (med noter), jf. K 6.2, K 4.9.

\ Ìogså bråw¶èr Him´SV; Çdog bro¿o $Mandø (K 4.9); også brow¶èr, bråw¶èr spor. i Hards; også brå¿r $Give; også bråw¶è spor. i SØJy´N; Èogså brow¶, brow(·); også brow¶u MØJy´NØ; ¢også bro·(è); også bru·a Als (K 4.9); £også bråjèr spor. i Hards´SV; Àogså brø·rè $Voldby; Îspor. også brö·è; {spor. også bröjèr; også brö·è $Ål; }dog bröjè $Brarup; spor. også brø·, brø·r; ̰dog Ábrö·è, Ábrø·è $Bov.

 Næste betydning

1) = rigsm. a hò¿r to¶w guè brørèr å tre¶j wakèr søstrèr = jeg har to gode brødre og tre kønne søstre. Vends. ¡bro¿r ¡jÉn·s = min broder Jens. $Torsted. (med tryktab:) mi bror ¡sö·rèn = min broder Søren. LBælt. _ (i adskillige talemåder, med varianter, fx:) æ stúr ær tåw¶ huñèr wa¿r imæl brøjèr = studen er 200 (kr.) værd mellem brødre (dvs. mere end den nævnte pris værd). $Vroue. En gu¶e Nå·be æ beje iñ en Brow¶e lunt hæn· = en god nabo er bedre end en broder langt borte. MØJy. Sø·ster hå¶r, å Brow¶r hå¶r; mæn hå¶r æn nåt sjæl, så tå¶r æn te¶ ær (= søster har, og broder har; men har man noget selv, tager man til det), dvs. det, man selv har, er bedre for en, end det man kan vente af Slægtninge. Hards (Røjkjær.Opt.). håj æ ¡browèr te ¡brø·èn å ¡søster te wò ¡sow¶ (= han er broder til brøden (jf. Ìbrøde el. brodden) og søster til vor so), om en, der meget langt ude er af familien. AEsp.Læsø. Hun æ Brouer te Broged aa Søster te vo Sou, hun er Bror til Broged (navn til ko, jf. Broge) og Søster til vor Soe. Om et ringe Fruentimmer. Schade.144. \ faste forb.: kold broder se kold broder. _ broder uden slægt se slægt.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = mandlig deltager i fællesskab el. lign. [spor. afhjemlet] Gamle Bekjendte hilste (omkring 1830) hinanden med et "Gu Dau Bror" (God Dag Broder). SØJy. _ (fortrinsvis i talemåder, fx:) ska vi li·© go brø·èr væ·r, ska vi li·© go ko¿l sø·v = skal vi lige gode brødre være, skal vi lige gode kål søbe (dvs. skal vi være lige, skal vi være det på alle punkter). Randers (F.). \ gå til brødres bedste se Ìbedste.

 Forrige betydning

3) = fyr, svend [< betydning 2; spredt afhjemlet] æn ¡låj¶n ¡bro¿r (= en lodden), dvs. lun og ordknap Mand. $Vodder. Aakj.JF.3. De èr èn ¡Bro¶r, ¡ham, ¨ ¡no ha han jawèt e ¡Ku·n å è ¡Bö¶n ¡úr a è ¡Hús (= det er en broder, ham), dvs. han er en slem Karl, nu har han jaget sin Kone og sine Børn ud af Huset. HostrupD.II.1.51. \ (spec., i bf.) = lille dreng. ¡ær do dæ¿r, bro·ri = er du der, lille ven. *Vends. ja dæ¶j betè bro·ri, haj kaj! = ja, den lille knægt, han kan. *Vends. \ (i tiltale:) min (gode) broder, bitte broder [spredt afhjemlet; syn.: bror¡lil] MÉn hò¬, bij, mi bro·r, a tjejÉr mÉnsaj e ro! = men vent nu lidt, min gode mand! jeg kender minsandten et råd. Grønb.Opt.39. SprogfAlm.1901.20. Nei bette Brour! saa ve do ett unn mæ hin = ¨ saa vil du ikke unde mig den (dvs. ikke lade mig få hesten for den pris). MØJy (NBlicher.1811). AarbHards.1932.63.

brodde·ålegerÇBroder
Sidens top