brink·svalebrisling

brise

subst. _ bri·s alm.; brij·s Vends, Læsø. _ genus: fem./fk. (K 7.2).

[spor. afhjemlet]

= rigsm. (talemåde:) en fresk brijjs for i·n te å få¡lijjs = en frisk brise får ingen til at forlise. AEsp.VO.

brink·svalebrisling
Sidens top