brikke·fuld

brikke·hylde

brikke·hus

subst. _ *brikhus.

[< Ìbrikke 1.1; forældet; syn.: brikke·hylde]

= bræt med to rækker fremspringende pinde, hvorpå trætallerkener kunne anbringes. (skifte 1733:) 1 brikhus med 12 brikker. *Noe.Velling.I.141. *Fanø (RibeAmt.1982.272). *Rømø (KUldall.F.nr.41 og s. 57).

brikke·fuld	brikke·hylde
Sidens top