briga¡der
brigs| briga¡der | brigs |
verb. _ *brig’
[jf. norsk brigsla (= laste, plage etc.); kun anførte kilder i Vends]
= irettesætte, stikle til. En Præst siges at brige, naar han er vred paa Prækestolen, og stikler paa Enkelte iblandt Menigheden, eller paa de skabede Faar. Melsen.1811. CBruun.ca.1850.
| briga¡der | brigs |
| Sidens top | |