bred·sporetbred·æble

bred·strøgen

adj. _ afvigende 1.sms.led: breÛ´ $Gosmer, Bjerre; bræ´ $Tvis; bræj·´ $Darum.

[< Ìbred 3 og ptc. af »stryge x; spor. i Midt- og Sydjy]

= fyldt til kanten. breÛstrå©èn (sagde man om en skæppe korn) der blev strøget af med en stok. Bjerre. En Aften kom han ridende hjem ¨ i stærk Snefog. Tæt ved Gaarden var der en Hulvej, og den var "bræ·jstrø·gn" (af sammenføget sne). AarbHards.1933.150.

bred·sporetbred·æble
Sidens top