bred·røv

bredsel·jord

bredsel

subst. _ (l/Ï K 4.8:) bresèl alm.; bræsèl ØHanH, Thy´S, MVJy. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2).

[jf. vestnordisk ´breizl(a), norsk breidsla]

 Næste betydning

1) om et lag tørv, hø, lyng el. (sj.) hør bredt ud til tørring [spredt i HvetboH (Vends), Han, NVJy og Him´V] Schade.Mors.303. AEsp.VO. Det var pigernes arbejde at sprede høet ud på skåret ¨ men ofte var der kun et tyndt lag, så det måtte rives sammen i "bredsel" og så jævnes ud. AarbThisted.1957.192. En Bresel er det Hø, der var revet sammen i lange Strimler før det skulle sættes i Stak. Thy. æn bræsèl tör¶è (er) et Lag Tørv, der ligger udbredt paa æ spre·ste (= spredested, dvs. tørreplads). $Hurup. \ (med overgang til betydning 2:) ligge på bredsel = ligge til tørre (om tørv og hø) [spredt i Hards´V, spor. i Han og NVJy] mit Høe ligger paa Bredsel. Windelin.1807. De lod tørven ligge på bredsel, til de agede dem hjem. Kaae.SLem.165.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = læggeplads, tørreplads for tørv [spor. i Han, Mors og Him] Becher.ca.1815. \ (i videre anvendelse:) om forhold på Fanø [1614: Bredtsel, Bredzels (HKKrist.GSF.184); spor. i SVJy] i Sønderho var der ved hvert Hus et mindre Stykke Jord, som kaldtes æ bressel, som næsten hele Aaret blev benyttet _ til Tørring af Fisk, Hø, Tørv, Strandingstræ, Tøj og (til) Tøj, der laa til Blegning. SVJy.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

3) = bredde; kraftig kropsbygning [spredt i Sydjy´S og SønJy´N] Et stykke tøj havde bredde, en svær hest eller ko havde bredsel. SØJy. di towt haar æn gue bressel = din toft har en god bredde. SVJy. han har da en grov bredsel imel æ skuldèrèr (= imellem skuldrene). SønJy´N. \ (hertil vel:) se§kèn bresèl, om en stor udstrakt mark. *$Darum.

 Forrige betydning

4) = dækken bestående af gammelt dynevår, gamle tæpper, groft lærred etc., som lægges over halmen i sengen; også om underlag (fx til opsamling af korn, der faldt mellem vogn og lo når man kørte det høstede korn ind) [spredt i Midtjy´M og ´S, spor. i Midtjy´N og i Sydjy] I bunden (af sengen) lå der lyngknipper, oven på dem et lag ¡row·ªhal¶m (= rughalm), og oven på halmen en bræsèl ¨ så fulgte en ¡oñèrªdyèn (= underdyne). $Vroue. bressel ¨ lægges i sengen under børn og folk, der ikke kan ligge tørt. MØJy. mine Forældre havde et par Brisler (anvendt alene til omstrejfende, der bad om natlogi på gården); de blev, naar Brødet var taget ud, stukket ind i ovnen for at holde dem nogenlunde fri for Utøi. MØJy. Klipningen (af fårene) foregik ¨ på en grøn Plet med en Bræsel som Underlag. HPHansen.SB.16. \ (spec.) = tæppe el. presenning til at dække noget med; dug, lysedug [Samsø] FrJacobsen.ca.1860. SSams.I.128.

bred·røv	bredsel·jord
Sidens top