brava¡lerebra¡vere

Se også dra¡vat (subst.)

bra¡vat

subst. _ med sideformerne bra¡val, bra¡vas. _ bra¡wå¿t alm.; bra¡wò¿t VendsÌ; bra¡wa¿t $Læsø; brå¡wå¿t Nørrejy´M (Århus´Viborg´Give); bra¡wå¿l MVJy, sideform spor. i NØJy og MØJy; også *bravås spor. i Østjy´N og ´M. _ genus: fk. alm.; fem. 3KønsOmr (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2).

\ Ìdog brå´ ´S; også (yngre) bra¡wò¿l ´N og ´M.

[1649: brauodt (= fornærmelse) (Klitgaard.Nibe.200); < fransk bravade (= praleri, trods); jf. ØMO. og NoOrdb. bravade; formerne med ´l og ´s er generelt yngre og skyldes formentlig påvirkning fra ord som bra¡valder hhv. ord på ´¡age]

 Næste betydning

1) = ballade, spektakel; skrald, brøl mv. [Vends´N og ´M, spredt i øvrige NJy, MVJy´V og ´N (inkl. Thy´S), NØJy´Ø og MØJy´NØ, spor. i øvrige Nørrejy nord for en linje Ringkøbing_Horsens; se kort]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

Å, gu’ fri os, sikken brawåt dæ bløw (hentydning til et familieslagsmål). Him. en flok fulde folk, der sloges, holdt en bråvåt. Vends. han kam og lavve (= lavede) en værre bravåål, om én der kværulerer. Hards. de jik haçj å jo¶r æn gromè bråwò¿t å = det gik han og gjorde en grumme bravat af (dvs. det talte han i høje toner om). $Hellum. de ga en hæsle bravål = et stort skrald. Hards. Ved en pludselig forskrækkelse kunne man sige: haj ga æ brawål frå sæ (= han gav et brøl fra sig). Vends.

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = uorden, redelighed [spredt i Thy´S, desuden $Læsø] Æ kow renn løs å lawwed en orrenlig brawåt i æ kuenmark = koen rendte løs og lavede en ordentlig redelighed i kornmarken. Thyholm. de wò èn ¡li¿ bra¡wa¿t di fæk ªla¿wè ªdæ¿r = det var en led bravat (dvs. noget elendigt noget), de fik lavet der. AEsp.Læsø.

 Forrige betydning

3) = besvær, mas; spekulation [spor. i Østjy´M og ´N] (det byg, der blev brugt til foder) vaen jo fri faa aa bind op. Og en va jo aa fri faa aal vier Braavaaet mæet = var man jo fri for at binde op; og man var jo også fri for al videre besvær med det. Fjends. Vi havde et farlig brawås med at få vore egne og vor nabos kreaturer ¨ skilt ad. Ommers. hañ ¡ha· så ¡manè bra¡wå¿tèr ¡mæ¶ è (= han havde så mange bravater med det), dvs. det drillede ham, gav ham svære spekulationer. $Haverslev.

brava¡lerebra¡vere
Sidens top