brasing
braske| brasing | braske |
subst. _ brask alm.; ge¡brask Sønderborg. _ genus: fk. el. neutr.
[spredt på Sundeved og Als, spor. i øvrige Sønderjy, desuden $Darum]
= larm; højrøstet snak. når der bliver snakket meget i et selskab, siger vi: det var et fejt brask (jf. Çfej 3). NybølH. de va èn esèÏ brask (= der var en »essel brask), dvs. snakken i munden på hinanden. AlsNH. (talemåde:) en Skilling i en Ask (kasse) gör en stor Brask (dvs. lyder af en masse). Kok.DFspr.I.273.
| brasing | braske |
| Sidens top | |