![]() | ![]() |
Se også Èbras (subst.), Çbrase (verb.), Èbrase (verb.)
verb. _ brå·s alm.; brò·s Vends; bra·s NVJy, Sall, Fjends, $Læsø, Djurs (± Samsø), MØJy´Ø (også videre omkring som yngre form, især i betydning 2); bra·s/Ábra·s (K 1.9) Sønderjy. _ præs.: ´er (K 6.2) alm.; brò¿sèr Vends; bra¿sè(r) Djurs, MØJy´Ø; bras Sønderjy, spor. i SVJy; (rester af ældre enstavelses præs.:) brå¿s $Jelling, sideform i $Tved; bra¿s $Gosmer. _ præt. og ptc.: ´t alm.; (ptc.) brå¿st/bra¿st (med samme vokal som i inf.) Østjy (± Vends), Sønderjy (±SØ) og dele af Vestjy (fx $Tvis).
1) = knage, brage; især i forb. knase og brase [spor. afhjemlet] Saa læng de knas, holde de, om de saa alde knas o bras saa møjl = så længe det (dvs. isen) knager, holder det, om det så knager og brager aldrig så meget. Sundeved. \ (også) = brøle, buldre (om stærk blæst) [spor. afhjemlet] (overført:) no sku de hiele enten søkk helle flyi (= briste eller bære), faa di gik po øwe hiele Linen, te de brahst ette (dvs. de tyske tropper angreb langs hele fronten, så det bragede, dvs. kunne mærkes). MØJy (JyUgeblad.II.256). bra·s = tale højt og brovtende. $Fjolde.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = styrte ned/sammen; fare af sted. (ved skovhugst:) Dæ bløu hogget aa sauet, saa braaest en træ nie = der blev hugget og savet, så brasede et træ omkuld. MØJy. ¡næ¿è vi slow ¡hy¿, di ¡brå·st ¡u¿Û ow ¡gresèÛ = når vi slog hø, brasede de (dvs. blindbremserne) ud af græsset. Ommers. \ (hertil vel også:) Da begyndte hårene at bråse om hans ører (= "stå" om ørerne på ham, nemlig af skræk). *Krist.DS.V.47.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = knitre, rasle [spor. afhjemlet] di håår en Støk Flæsk mæ dæm, som di vild ha stæjt i en Pannd öwer Sprit ¨ De tuk jo te o bråås = de havde et stykke flæsk med sig, som de ville have stegt i en pande over sprit; det gav sig jo til at knitre (idet ilden flammede op). HPHansen.LF.28 (jf. Molb.49). de æ li· te de bra·sèr = det er lige så det (dvs. høet) rasler (af tørhed). $Tved.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = stege, i alm. ved stærk varme, så det knitrer på panden. ¡hå¿è do ¡eñt èn ka¡tæfèÏ, do kå ªbrå·s? = har du ikke en kartoffel, du kan brase. $NSamsø. di kam fobi ¨ o kund høe , hvor æ Aal braest i æ Pand = de kom forbi og kunne høre, hvordan ålen brasede i panden. SJyMSkr.1935´36.217. _ (spec., om ældre måde at konservere fårekød på:) Krist.JyA.III.52. \ (i ed:) Fanden brå·smè! (= brase mig). *SVJy.
5) brase ¡op. _ a) = opvarme på panden, hvad der forud er stegt el. kogt [spor. afhjemlet] SSams.I.127. _ b) = gøre store (og dyre) madforberedelser (til højtid, gilde el. modtagelse af en kær gæst), kræse op [spredt i Nørrejy, spor. i Syd- og Sønderjy (her især uden adv.)] dæ ska ¡å¿rÏi bra·sès te ¡yw¶Ï = der skal ordentlig brases til jul. $Hundslund. de wa swÉ¿t, som dæ blöw brò·st åp få ¡dæm = det var svært, som der blev braset op for dem. Vends. SvGrundtv.DF.228 (her fejlagtigt skrevet brasket op). (overført:) Hvem haar gien (= givet) jer det, I nu gaar og braser op i Stads og Stuehier? (= spenderer på stads og storhed). Aakj.BS.25.
![]() | ![]() |
Sidens top |