Èbrankebrannik

branker

subst. _ bråµkèr _ genus: mask.

[< Çbranke 3]

= langvarig, udtørrende blæst fra nord. *Vends. i ¡li¿ ¡bråµkèr, egt. (om) langvarig hedebølge, men også langvarig blæst, der forhindrer folk i at gå på havet. *AEsp.Læsø.

Èbrankebrannik
Sidens top