brand·tjørn
brand·urt| brand·tjørn | brand·urt |
subst.
[< Ìbrand 1; Sønderjy´Ø og SØJy´SØ, spor. i Sønderjy´V og SVJy; se kort; forældet]
 |  Tæt afhjemlet |
(overtro) = træ, hvori man "sætter brand hen" for ad magisk vej forhindre ildebrand (jf. tilsvarende brand·sten); se også DSt.1928.57 (med kort), SJyMSkr.1979.325, Brøndegaard.Fauna.IV.35. visse Sten og Træer er "Brandstene" og "Brandtræer", hvilket vil sige, at deres Ødelæggelse vil have til Følge, at den Gaard eller By, hvis Brand er "sat hen i dem", brænder. SJyAarb.1935.92. jeg har hørt, at et Træ er blevet plantet som "Brandtræ" og at man har fyldt Aske fra den Gaard, hvis Ild skulde dagsættes i Træet, i Plantehullet. SJyMSkr.1947.191.
| brand·tjørn | brand·urt |
| Sidens top | |