brand·rug
brand·sejl| brand·rug | brand·sejl |
subst.
[syn.: brand·ast]
Ved den sidste Vintersammenkomst var det nogle Steder Skik at "gi æ Braand". Naar Folk var ved at gaa, kom Konen i Huset farende med en glødende Pind, og den som fik den i Enden var "Braaendrøw" til næste Vinter. *SAlk.Vejen.253.
| brand·rug | brand·sejl |
| Sidens top | |