brand·horn
brand·korn| brand·horn | brand·korn |
subst.
[spredt afhjemlet]
= forening til forsikring af indbo og bygninger mod ildebrand; brandforsikring. Fòlk kjæñ eµèn bråñkasèr te dæn¶ g嵶 = folk kendte ingen brandkasser til den gang. Kvolsgaard.L.75. omkring 1860 ¨ begyndte han med at bygge et lille Hus ¨ Det skulde nu sættes i "æ Bråndkass". Sulkjær.Arnborg.96. di va ¡itj i è ¡brañ·¡kas = de var ikke i brandkassen. $Øsby. \ sætte/få næsen i brandkasse(n) = få en afstraffelse (vel med hentydning til en rød, blodig næse). a ska’ dæwlenmæ sætt’ jer je’ Nies’ i Braandkass’! = jeg skal dæleme sætte jer jeres næse i brandkasse. *Aakj.GJB.33. *$Vroue.
| brand·horn | brand·korn |
| Sidens top | |