brand·flagebrand·fork

brand·foged

subst. _ afvigende 1.sms.led: brañ·´/bran´ (K 1.3) NØJy og Midtjy.

[spredt i Nørrejy, spor. i VSønJy´S]

= person, som fører tilsyn med at reglerne for brandsikring bliver overholdt, og som er leder af slukningsarbejdet ved ildebrand. branfåwÛèn kam mæ tåw¶ ajèr å sjönt skåstièn = brandfogden kom med to andre og synede skorstene. $Vorning. Snefoged og Brandfoged kaldte til Samlinger til Snekastning eller Brand ved at tude i Byhornet. ØH.1940.93.

brand·flagebrand·fork
Sidens top