brande·stang

brand·flage

brandet

adj. _ bra·ñè VSønJy (F.); brå·ñè AlsOrdsaml.; Ábra·ñè $Bov.

[< Çbrande; kun anførte kilder i SønJy]

= brændt, sveden. de låwte ¡brå·ñè = det lugter brændt. Als.

brande·stang	brand·flage
Sidens top