brandenborre
brande·saks| brandenborre | brande·saks |
adj. _ *brånen(de)
[< Çbrand´ 2, jf. brand·mørk; spredt i MØJy´N]
_ kun i flg. forb.: brandende mørke/mørkt = gevaldigt mørke hhv. mørkt. Di bette løjte, vi had¶ det gaang ¨ di bløw tit blæst ud, saa vi maat vak¶ a¡stej i braanen mørki = de små lygter, vi havde dengang, de blev tit blæst ud, så vi måtte traske af sted i brandende mørke. VLisbjergH.
| brandenborre | brande·saks |
| Sidens top | |