brande·buk
brande·knude| brande·buk | brande·knude |
subst.
[< Çbrande 2; SVJy (±NØ); se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= jordgravet hus til at brande lerpotter i; jf. FSehested.J.10, Maagen.1955.41f., SprKult.XI.103 (ill.). "Æ braandhus" var et hul i jorden, c. 2 m langt, 1 m bredt og 75 cm dybt, forsynet med stenpikning i bunden ¨ Over hullet (der var brandehusets ildsted) var rejst et tag af lyngtørv som taget paa et almindeligt knæhus, 2Ô m højt, 3 m langt og 2Ô m vidt. AGJensen.J.26. (potten) sættes i "æ Brandhus", hvor den blev røget ved Lyngtørv med brun "Mor" i 5´6 Dage, for derefter at brændes i en "Pøt" (= »ildpyt). SVJy´N.
| brande·buk | brande·knude |
| Sidens top | |