brand·and
brand·blomme| brand·and | brand·blomme |
subst. _ afvigende 2.sms.led: ´æj¶st Fjends.
[jf. Ìbrand 4; spor. i Fjends´S og HammerumH (Hards); syn.: brand·røv]
= spøgende navn til den, der kom sidst ud ad døren, når man ved forårstid sad »aftensæde for sidste gang i bindestuen. Det tændte lys blev af værten (ved bindestuen) hivet hen i rumpen på den sidste (dvs. den sidste binder, der forlod bindestuen ved sengetid), så at det slukkedes, og den, det ramte, blev da til spot kaldet "bråndæjst". Fjends´S (Krist.JyA.III.103).
| brand·and | brand·blomme |
| Sidens top | |