braller
bralre·hoved| braller | bralre·hoved |
verb. _ (l/¬ K 4.6:) bra¬èr/bra¬è (K 6.2). _ bøjning: ´er ´et ´et el. u.end. (K 6.2, K 6.1, K 6.3).
1) = råbe op, støje; tale meget, højt (og pralende); ofte i forb. bralre ¡op [spredt afhjemlet, dog kun spor. i Vends og Sønderjy] Him (Fogh.1828). ¡hwans ¡ær¶ èÛ do står å ¡bra¬·rèr ¡åm¶ = hvad er det, du står og bralrer om. $Torsted. De havde Hovro (= morskab) af at høre ¨ (ham) sådan tværskyde med en tør Bemærkning, når Bakkemanden ret tog til at bralle op. JSkytte.BL.24. \ (hertil muligvis:) brarèl åp = bralre op ¨ burde måske skrives: bradle. *Vestjy (F.I.113).
Forrige betydning - Næste betydning
2) = glimre, se spraglet ud. *Holmsland (Røjkjær.Opt.).
3) = tumle [spor. i Ommers] sækken gik i steker (= stykker), så ål (= alle) katoflern bralred ud. Ommers´Ø.
| braller | bralre·hoved |
| Sidens top | |