brak·harve
brakjords·rug| brak·harve | brakjords·rug |
subst.
[spredt i Nørrejy, spor. i SønJy; syn.: brak·land]
= jord, der ligger brak. ¡brakªju¶è de ska plöwès èn to ¡trej¶ ¡gåµ om ¡somèrèn få o fo e gjo ¡ræ¿n = brakjord skal pløjes 2´3 gange om sommeren for at få det gjort rent (for ukrudt). $Storvorde. fålk hå¿r e§t ¡bra§kªjow¶r no = folk har ikke brakjord nu (dvs. brakning bruges ikke længere). Mors.
| brak·harve | brakjords·rug |
| Sidens top | |