brølskÇbrønd´

Se også Çbrønd´ (sms.led)

Ìbrønd

subst. _ med sideformen brønde. _ brø¿j/brøç¿j/brøñ¶ (K 4.4) Vends, Thy; brøñ· Sall; (yngre) brøn¶/brøñ¶/brøñ (K 4.4, K 1.1) spor. i øvrige Jyll. _ som 1.sms.led: se Çbrønd´. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: brø·j/brøç·j (K 4.4) Vends.

 Næste betydning

1) = lavning i mark eller hede, hvor der i fugtige perioder om foråret og vinteren samles vand [1651: (plur.) Brønde Vends (Vider.V.65f.); spredt i ældre kilder fra Vends, Thy og Sall (tidligere med videre udbredelse, jf. forekomsten i stednavne)] Røst.1808. Vi havde 6´7 Får, som vi ofte fik gre¶st (= græsset) uden Betaling, og så slog Far æ Bryñèr (dvs. slog græsset på brøndene), dvs. store Huller hvori der gerne stod Vand, og som ikke blev dyrkede. Thy´S (HPHansen.Opt.). Vejen går lige ud til den brønde, som er den störste, der er i heden. Sall (Krist.DS.V.364). "Den svenske brønd" er en stor, nu temmelig tilgroet dam, som de har haft at vande deres heste i. Fjends (Krist.JyF.VIII.147).

 Forrige betydning

2) = rigsm. [< rigsmål; spredt afhjemlet; syn.: kilde x] \ (hertil vel, som dom i panteleg:) falde i brønden [spor. afhjemlet] Blich.XIII.136. SprKult.II.52.

brølskÇbrønd´
Sidens top