brøle·pandebrøle·stodder

brøle·sted

subst. _ med sideformerne brølli·sted, brålli·sted, brøle·stang. _ 1.sms.led: *brølli´ MiddelsomH; brålli´ MØJy´V; *brolle´ MØJy´N; *brulli´ MØJy´S; *brø·l´ Hards, SVJy; brå·l´ SønJy´M. _ afvigende 2.sms.led: *´stång¶ (muligvis fejlhusket) SVJy (HPHansen.HH.108).

[sideformerne brølli´, brålli´ formentlig < Ìbrøle; sideformen ´stang er muligvis omdannelse af stand x; spor. syd for Limfjorden; forældet; syn.: brøle·gang 1, bøle·sted 1]

_ kun i flg. forb.: gå/løbe/rende i brølested (el. lign.) = blive vilde, gale og stimle sammen (om løsgående køer og stude). naar løsgaaende Høveder (= kreaturer) stimler sammen fra alle Kanter om et og andet usædvanligt og brumlende stikker til det med Hornene, siges der, at de render sammen i Brøllisted. Naar først et begynder at brumle, flokker det gjærne de andre hos sig. I den Tilstand sparer de ikke en Gang Menneskeliv. Krist.JyF.VI.117. Hvor det blod var (dvs. fra dyr skudt af krybskytter) der vilde hövederne rende sammen med hovederne, og så vilde de stikke hverandre ihjel. Det kaldes at rende i brullisted. Krist.JyA.T.V.33. æ höwdèr ku læf i brø·lstè, når di blöw ræj få nåt = kreaturerne kunne løbe i brølested, når de blev bange for noget. Hards (jf. HPHansen.HH.105ff.). (overført:) Han go hiel i Braalistej = han går helt i brølested, dvs. bliver vild og gal. HidsH (MØJy).

brøle·pandebrøle·stodder
Sidens top