brøle·kæbe
brøle·pande| brøle·kæbe | brøle·pande |
adj. _ med sideformen brølendes. _ brø·lèndè Vends (AEsp.VO.); brö·lèndès NVJy, Hards; brö·lènè(s) $Vroue.
1) = voldsom; stor [spor. i Midtjy og på Mors] no skjenner (= løber vildt af sted) hans Stud’ / og tar Herred’ og Sown’ i jen brølendes Tur’. Aakj.VVF.24. en brö·lènès war·m = en voldsom varme. $Vroue. èn brö·lèndès mæµdè = overmaade mange. Mors (F.IV). _ (spec.:) æ haw¶ dæn¶ æ brö·lèndès i ¡då¿ = havet er i voldsomt oprør i dag. Thy. \ gå en brølende(s) gang = gå dårligt, gå på bedste beskub [spor. i Østjy; syn.: brøle·gang 1 b]
2) som forstærkende adv. [spor. i Nørrejy] di braajt nue brølendes stue Patroner = de brugte nogle mægtig store patroner. JKirk.NT.68. han æ saa brølende stærk = han er så kolossalt stærk. SVJy.
| brøle·kæbe | brøle·pande |
| Sidens top | |