brøle·buk
brøle·hals| brøle·buk | brøle·hals |
subst. _ 1.sms.led: brø·l´ alm.; brö·l´ Hards og SVJy; stedvis skrevet *brøler´, der formentlig afspejler en forstærkende form brø·lè´
1) = »brølested [syn.: bøle·sted 1] Køerne kunne somme tider blive tossede og give sig til at brøle og løbe rundt ¨; man sagde så, at de lavede brølegang. *AEsp.Læsø.
2) (overført, upersonligt:) gå en/sin brølegang. _ a) = gå hurtigt (undertiden med bibetydningen: vildt, voldsomt) [< Çbrøle´; spredt i Vends og SØJy´NV] det goer i brølegång, siges om arbejde, der går over al forventning. Vends. _ b) = gå dårligt, gå på bedste beskub (om økonomi, et arbejde, gårdens drift etc.); ofte om forhold, der udvikler sig uden kontrol [formentlig < Çbrøle´; Nørrejy (dog kun spor. i Sydjy´S)] de ¡go¿r èn ¡brø·l¡g嵶, å ¡de ¡awèÛ ¡åm¶ = det går som det bedst kan, og det den forkerte vej. $Torsted. det går en brølegång med æ forårsarbejde, æ juer (= jorden) er frossen endno. Hards.
| brøle·buk | brøle·hals |
| Sidens top | |