brøjte

brøkkel

Se også Èbrygge (verb.)

brøk

subst. _ brø¿k Nørrejy (dog bre¿k $Tved); Ábrø·k Sønderjy´SØ. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; brøkèr $Hostrup.

 Næste betydning

1) = rigsm. [spredt afhjemlet]

 Forrige betydning

2) = hovedbrud; besvær [spor. i Nørrejy og Sønderjy´N] Becher.ca.1815. de sætèr ham ¡brø¿kèr i è ¡hu¿è = det volder ham hovedbrud. $Torsted. "han lawe mæ nowe slem Brøke" siges om en, der gør knuder og vanskeligheder. MØJy. \ (også) = fejl; "streg i regningen". Den Brand var en slem Brøk i Regningen. *Frifelt&Kragelund.DV.81. Når karlene vidste besked om kartehøjtiden, gjorde de tit pigerne den brøk, at de stjal pandekagerne. *Sønderjy´N. \ (spec.:) law· èn slem¶ brø¿k = gøre en daarlig handel. *$Voldby.

brøjte	brøkkel
Sidens top