brød·suppebrøgge

brøffel

subst.

[vel < nedertysk brüffel (= ubehændig, enfoldig person); spor. afhjemlet]

= fortrædelig, uomgængelig person. næe han bløw gal, wo han æn slem brøffel = når han blev vred, var han en slem brøffel. SVJy.

brød·suppebrøgge
Sidens top