brøde·gilde
brøde·hammer| brøde·gilde | brøde·hammer |
subst. _ med sideformen bråde·grav.
[< ¢brøde; spredt i MØJy´S, SØJy´NØ, spor. i Djurs og Him´Ø; syn.: bryde·grav]
= gravet, aflangt hul i jorden, over hvilken man tørrede hør; i bunden af graven blev der tændt ild og den »rødede hør blev anbragt på et stillads af lægter eller rafter. Forinden Brodningen blev der gravet "Brodegrav", helst i et Markskel for at den kunde benyttes af Naboer i Fællesskab ¨ den blev gravet 1 Alen vid, 3 Alen dyb og 5´6 Alen lang ¨ Det mest ansvarsfulde Hverv ved Brodningen var Pasningen af Brodegraven, baade med Fyringen og Tørringen. Ilden maatte ikke brænde for højt, saa Hørren svedes eller der gik Ild i den, og dog skulde den varme godt, for at Tørringen kunde gaa saa hurtigt, at Brodekarlene kunde holdes i Arbejde hele Tiden; derfor gjaldt det om at have en Kone til dette Arbejde, der baade havde Øvelse og Forstand dertil. ØH.1942.47f.
| brøde·gilde | brøde·hammer |
| Sidens top | |