brændevins·knyst
brændevins·munk| brændevins·knyst | brændevins·munk |
subst.
[spor. i Øst- og Sydjy; forældet; syn.: brændevins·karl]
= tjenestemand, som forfulgte (ubeskattet) hjemmebrænderi på landet. HBrøchner.ca.1810. Her på egnen kaldte man betjentene, der sögte efter »brændevins·töj, for brændevinsmænd. HattingH (Krist.JyA.T.V.35).
| brændevins·knyst | brændevins·munk |
| Sidens top | |