brændetørv·spade
brændevins´| brændetørv·spade | brændevins´ |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡brænde®vin. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®win/´®vin (K 3.1) alm.Ì; ´®viñ $Tvis, spredt i øvrige Midtjy; ´®wònÇ KærH´Ø og ´M; (ældre) ´®mèn, *´®men, *´®miñ, *´®mon spredt i Han, Him´V, Fjends og SVJy, spor. i Him´Ø, øvrige MVJy, MØJy, SØJy og Sønderjy´NV. _ afvigende udtaleÈ: bræñin, *bræn(d)en¢ Fur, spor. i Hards; bræw·n, bröw·n£ Vends (± KærH). _ som 1.sms.led: se brændevins´. _ genus: fk. el. stof´neutr. _ afvigende bf.: ´t (stof´neutr.) Vends, spredt i MØJy.
\ Ìogså ´®wèn/´®vèn (K 3.1) undt. i NVJy, MVJy og MØJy; Çiflg. AEsp.VO.IV.342 evt. opfattet som ´vand; Èmed ekstrem svækkelse af 2.sms.led; ¢tilsvarende *bræinin Djurs (optegnet ca. 1830); £om fordelingen af disse former mv. se AEsp.Nordjysk.II.29; spor. også *brævi, *bræving
[< ¢brænde 5.1]
= rigsm.; jf. AarbVends.1957.1ff., RibeAmt.1923´27.169ff., AarbSkive.1928.14ff. De Ér eñtj så lÉg sin, di brÉñtj brÉvÉn så å sæj å i hvat òñtj huvs = det er ikke så længe siden, de brændte brændevin så at sige også i hvertandet hus. Grønb.Opt.28. Brændevinen hørte i ældre Tider absolut med til den daglige Ernæring, og det var en stor Skam for Vedkommende, hvis hans Brændevin slap op i Utide, naar der tilfældigvis kom fremmede, og en Dram eller to til Mellemmaden var Hverdagsbrug: "Drik di Dram og go di Sko’r (= gå dit skår, dvs. tag din tørn med leen), hvis do vel rejnes for Kaal i Goer (= karl i gårde)" var andet end Talemaader, det var Drengens Maal at blive Kaal og at kunne drikke sin Dram ud. AarbHards.1928.11. "Ja, Smør har vi intj, men I ka faa i Sirup´Melmad aa saa æ Støtj Hvonfisk, aa saa skal a hintj tov Potter Brævn (= I kan få en sirupsmellemmad og så et stykke hornfisk, og så skal jeg hente to potter brændevin). AarbVends.1939.137. "Jow, to wi haar da Brøj og Brævn" (= vi har jo da brød og brændevin), var et Svar, som man i sidste Halvdel af 1800erne ofte fik, naar man paa Landet spurgte en Mand om, hvorledes det gik ham i økonomisk Henseende. AarbVends.1957.1. "Æ Bræn’vin vaar æ Mand aa ’et" (= var manden af det, dvs. det vigtigste, jf. mand x). Den mødes til daglig og til Gilder, i Hjem og i Krostue, paa Markeder og Købstadsrejser, snart som Snapse til Maden, snart som Kaffepunch. RibeAmt.1923´27.212. "Brændevin ¨ er det meste, der driver, dermed belønnes alle Ulejligheder, dermed opmuntres til Flid. AarbAarh.1919.58. _ (brændevin blev brugt som hjælp og lindring ved alle slags sygdomme og strabadser, både til menneskler og dyr:) De æ èn sæ¶r Huw¶s dæ et¶ æ ßræ·ñvin i¶ _ dæ ku sæ¶r blyw èn Höwèr hæjèr èn Menèsk syk¶ = det er et sært hus, der ikke er brændevin i (dvs. hvor man ikke har brændevin); der kunne let være et kreatur eller menneske, der blev sygt. Hards (HPHansen.Opt.). Her i Egnen fik Køerne altid "løj Vand" (= lunkent vand) _ ofte med Øl, Brød og Brændevin i _ efter Kælvningen. HPHansen.GD.I.34. Barselkonen fik det (dvs. brændevin) både under og efter forløsningen, og de kvinder, der kom og så til hende, fik den mærkelige ret: rugbrød brokket i brændevin, og så blev det søbet med skeer. RibeAmt.1923´27.191. den gamle Skik om Højtidsaftenerne at sætte en Skaal Brændevin paa Bordet, i hvilken Forældre som Børn og Tyende dyppede hver sit Stykke "fint Brød" ¨ for hver Mundfuld, de spiste af det. Friis.VN.9. _ (brændevin var en gængs "bøde" for alle slags fejl og forseelser:) væn di smi· ¡om mæ èt las, så sku¬ di gi èn pæÏ Ábræñvin = når de (dvs. karlene i høsten) væltede med et læs, så skulle de give en pægl brændevin. Als. _ (i talrige talemåder, fx:) Brø· te Brændviin er bæjer end Ho·g te godt Øl = brød til brændevin er bedre end hug (dvs. klø) til godt øl. Schade.39. En finne lette Brø i en Hundhus end Brændvin i en Smiddi = man finder lettere brød i et hundehus end brændevin i en smedje (jf. smede·brændevin). AarbThisted.1948.271. å dræk brÉw·n få kul¶, de É, som mÉ ku pe·s i sin hu·s få wa·rèm = at drikke brændevin for at køle sig af, det er som man kunne pisse i sine bukser (egl. »hoser) for at få varme. $Børglum. (ironisk om en dårlig arbejdsgiver:) Han æ wal nok en rask gammel mand aa skje’e torre få (= at skære tørv for), han drekke sjeld hans brænvind (= han drikker selv sin brændevin; dvs. den han har bragt med i tørvemosen). MØJy. Dæñ dær drekker Bræ·nvin te si Næ·rer, skal drek Wañ te si Dåw·r = den, der drikker brændevin til sin »nadver, skal drikke vand til sin »davre. Hards (Røjkjær.Opt.). Pæn Piger drekker lét (= kun lidt) Brænnviin; men di der æ møj pæn drekker slet eet (= men dem, der er meget pæne, drikker slet ikke). Schade.47. E Penge til Brændevin ligger altid øverst (dvs. nærmest for hånden). SønJy (Feilb.FH.152, jf. F.II.417). de er æ bræñ·vin, der slås (dvs. gør den drikkende aggressiv). SønJy. \ faste forb.: fransk brændevin = folkeligt lægemiddel mod hekseskud mv. [spor. i ældre kilder] Krist.JyF.VI.379. _ (drikke) kold brændevin (over én) = begravelsesgilde [spor. i MØJy] _ spansk brændevin = brændevin tilsat spansk peber (el. andre stærke krydderier) [spor. afhjemlet] Krist.JyA.V.62. _ tør brændevin (spøgende) = snustobak. *SVJy (Foersom.1811).
| brændetørv·spade | brændevins´ |
| Sidens top | |