brænde·korn | brænde·nakke |
subst.
[< ¢brænde 1; spredt i Nord- og Vestjy]
= lang og kraftig lyng til fyring i ovn el. komfur (i stedet for el. som supplement til tørv). den uundværlige Lyng ¨ blev "slaaet" med Lyngle, om Sommeren til Brændelyng og om Efteraaret _ naar den var saftig og fyldt med Revling ¨ _ til Faarelyng. HimmerlKjær.1929.513. Brændelyng skulde, saavidt muligt, plukkes (jf. plukke·lyng) og køres hjem, inden Folk skulde til at bjærge Hø. AarbHards.1914.81. Før man begyndte Fiskeriet om Foraaret, skulde Brændelyngen til den aabne Skorsten slaas _ det var Pigernes Sag. RibeAmt.1915´18.326.
brænde·korn | brænde·nakke |
| Sidens top | |