brække·grebbrække·kage

brække·gryn

subst.

[< brække 5; spor. i MØJy´S]

= grovmalede byggryn. (gryn opdelt efter formalingsgrad:) dæ wa stuegryn (= stor´), brækgryn, fingryn. HadsH.

brække·grebbrække·kage
Sidens top