Çbrædde´
brædelse| Çbrædde´ | brædelse |
verb. _ med sideformen brede(s) (passiv kun i betydning 2). _ bre· alm.Ì; bræ· DjursÇ; brÉ·j NJyÈ. _ præs.: ´er (K 6.2)¢. _ præt.: brÉ÷j Vends£ (±SV); brÉj· Vends´SV, NVJy; bræj· Han, MVJy, $Voldby, SVJy; brej Samsø, $Houlbjerg; brær· VLisbjergH (MØJy); bræjt $Agerskov. _ ptc.: brɶj VendsÀ (±SV); brÉj¶ Vends´SV, NVJyÎ; bræj¶ Han, MVJy{, Djurs, $Skannerup, SVJy, SønJy´N; brej¶ Samsø, $Houlbjerg; breÛ¶ MØJy´SØ}, Bjerre; brær¶ VLisbjergH (MØJy); bræjt $Agerskov; bre¿è $Aventoft (vsa. brej).
\ Ìdog bri· $Torsted; også bre¿ NVJy; også bre·ès $Hundslund; også bræj $Vodder; Çdog briè(s) $SSamsø; også bre· $NSamsø; Èdog bre·è Vends´SV, Han; også bre· Vends´MV; ¢dog bre¿è $Skannerup, bri¶è $SSamsø; £også bræjè; Àogså bræj¶è; Îdog brej¶ $Lødderup; {dog brej¶ $Vejrum; }også *breedt ØH.1950.67.
[formentlig sammenblandet med Èbrede; jf. AEsp.Nordjysk.I.211]
1) = smelte (noget) [NJy (± Læsø), NVJy, Sall, Fjends´N, Ommers, Rougsø, MØJy (±SV), Samsø, Bjerre´Ø, SVJy og SønJy´NV, spredt i Him og øvrige MVJy, spor. på Djurs og i SønJy´SV; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
¡næ¿r di bræj· ¡fjætè o ¡flomèrn, ¡så blöw ¡gröwèrn te¡ba·© = når man smeltede fedtet af flommestykkerne, så blev (fedte)greverne tilbage. $Haverslev. ¡så sku¬ è ¡tal¶è jo ¡bre¿ès = så skulle talgen jo smeltes (nemlig til lysestøbning). Thy. Når de tejer æ bi op ¨ brer· de honningen af = når man tager bierne op (dvs. ud af bikuben), smelter man honningen af (dvs. af bikagen). SønJy´N. så tu¿ han en skjæfu¬ bræj¶ bly¿ å slu¿ i æ hals o¶ èn = så tog han en skefuld smeltet bly og hældte i halsen på den (vist = djævelen). SVJy. Saa bræj· di Snø¶ i en Kij¶l = så smeltede de sne i en kedel (om vinteren, når de ikke havde drikkevand). HPHansen.GF.II.203. hañ blöw bræj¶ i hans æj¶n fjæt = han blev brædet ("stegt") i sit eget fedt. $Agger. han wa så fo¡war·mt, te de wa lij· we¶ å bre¿ æ fjæt i ham = han var så forvarmet (ophedet), at det var lige ved at bræde Fedtet i ham. Skyum.Mors.I.127. De breer æ Fjet i æ Nies (= det smelter fedtet i næsen), naar man er forkølet. Thy. de ¡bre·èr æ ¡snø¿ = det bræder sneen (dvs. sneen smelter). Fur. _ (talemåder, med varianter:) De æ møj Smør en heed Uun ka bree (= det er meget smør, en hed ovn kan smelte), hvor med sigtes til Ødselhed. Schade.156. dæ· wor eñtj møj¶ fjæt å brÉj å (= dér vorder, dvs. bliver ikke meget fedt at smelte af), der bliver ikke nogen stor fortjeneste. $Hellum. \ brædet smør = smeltet smør [spor. afhjemlet] Den Slags (dvs. brændevin) render i Folk som brej Smør (dvs. optages nemt). Aakj.FB.28. de æ få mæ som bræj¶ smör (= det er for mig som smeltet smør), dvs. det går let for mig. Vestjy (F.III.413). de gær urèn om min mund, lisom brei smør = det går uden om min mund ligesom smeltet smør (vist = det får jeg ikke del i). SØJy. hun ær såm bræj¶ smör (= hun er som smeltet smør), om den behagesyge, sleske. $Vroue. \ (spec.:) bræde ¡om = smelte (fedt) om under tilsætning af æbler, løg mv. *$SSamsø.
2) = smelte, tabe sin faste form [spor. i HadsH (MØJy´SØ), Bjerre og på Samsø] Smørret breder (dvs. smelter) ved at staa i Solen. HadsH. smör¶èt æ slem ¡te¶ å bre·ès i dæn ¡hi¶è wa·rm = smørret er slem til at smelte i denne her varme. $Hundslund. Det er saa varmt, at jeg er lige ved at bredes. HadsH. (talemåde, med varianter:) hu·è ¡smör kå ¡bri·ès kå ¡smo¿ ¡bön¶ ¡fry·s = (selv) hvor smør kan smelte, kan små børn fryse (dvs. de kræver megen varme). $SSamsø. \ (også, refleksivt:) bræde sig. smör¶èt bre·è sè i wa·rmèn = Smørret ¨ begynder at smelte i Varmen. *$Hundslund. \ (hertil vel også, overført:) om noget, der bryder sammen under tung vægt, sagde man: de bræjjes. *AEsp.VO.
| Çbrædde´ | brædelse |
| Sidens top | |