bov·stok
bovstre·hoved| bov·stok | bovstre·hoved |
verb. _ bowstèr $Todbjerg. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[af uvis opr.]
1) = rumstere; træde tungt og hårdt, trampe; tumle med tunge ting [spor. i MØJy; syn.: hjovstre] do gik å bowstèrèt ¡å·p så ¡silè = du gik og rumsterede oppe saa sent. $Todbjerg. di (dvs. hestene) sto o bowstèrèt = var urolige i stalden. $Todbjerg.
2) bovstre ¡op = snakke meget, "bruge mund". *AlbDam.MB.193.
| bov·stok | bovstre·hoved |
| Sidens top | |