bov·knapbovle·vorn

bov·lam

adj. _ med sideformen bog·lam. _ afvigende 1.sms.led: ¡bo·ch´, ¡buch´ $Fjolde.

[< Ìbov 1; sideformen muligvis < tysk buglahm; spredt afhjemlet; syn.: bovet 1]

(om hest) = lam, halt pga. lidelse i boven; jf. LandbrugsO.I.259f. Blev et Dyr ¨ bow·lam¶, skar man et lille Hul i Huden og blæste Luft ind ved Hjælp af en Pennefjer. HPHansen.HH.153. di foa an ¡si·m får a ¡bryst yñèr a ¡schiñ væn di e· ¡bo·chªlam = de (dvs. hestene) får en »sime for brystet under huden, når de er bovlamme. $Fjolde. AarbVejle.1960.154.

bov·knapbovle·vorn
Sidens top