bov·blad
bov·gris| bov·blad | bov·gris |
adj. _ bowèt Fjends´N; båw¶èt $Darum; Ábåwèt $Øsby.
[< Ìbov 1]
1) = lam, halt pga. lidelse i boven (om hest, kreatur) [spredt afhjemlet (± Als og SSlesv); syn.: bov·lam] når jeg ¨ kørte med stude (skete det, at) en af dem blev bovet, den blev dårlig gående på et forben. Hards. æ hæst æ båw¶èt (= hesten er bovlam), der knytter sig hertil forestillingen, at (dyret) mister luften, der er under skindet på forboven, og at skaden afhjælpes ved at skære hul på skindet og puste ny luft ind. F.I.110.
2) = tyk, svær, fed; med kraftige bove el. stor bug (især om hest el. mand) [formentlig sammenblandet med »buget 1; spredt i MØJy, spor. i øvrige Midtjy, i NØJy, Sall og Sydjy]
| bov·blad | bov·gris |
| Sidens top | |