bosse·krukke
bossel·hoved| bosse·krukke | bossel·hoved |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) båsèl alm.; bosèÏ $Bov (vsa. ÁbosèÏ), Sundeved; bo·sèÏ $Fjolde. _ genus: fk. alm.; neutr. $Aventoft. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< tysk Bossel (jf. ODS.); jf. nedertysk Bôsèl (Mensing.Wb.I.436); jf. Dialektstudier.V.80f.]
1) = keglekugle, trækugle (sj. træcylinder) brugt i forskellige lege og spil [SønJy nord for rigsgrænsen (± Vadehavsøerne og Als), spor. i MVJy, SVJy og SSlesv; se kort; syn.: Ìbommer 1]
 |  Tæt afhjemlet |
å spel Båsèl (foregår således:) To Modstandere stiller sig lige overfor hinanden i nogen Afstand. Den ene triller en (selvlavet) Trækugle i Retning mod den anden _ helst et godt Stykke forbi ham ¨ men Modstanderen passer på og søger at standse Kuglen. HostrupD.II.1.77. Man ¨ slog (i legen "drive »so") med den tykke krummede Ende (af en kæp) mod "æ Bossel" (= trækuglen). SJyMSkr.1943.23. (spøgende:) I gaden boede (en ældre kvinde) som vi altid kaldte "e Bossel" ¨ fordi hun var en lille tyk, rund og smilende én. HGjessing.Tønder.91. \ (overført:) slå med den store bossel = overdrive. *STyrstrupH (LBælt). \ (også) = kugle i alm. [spor. i Sønderjy´S] bossel = kugle, også om kugle på møbler samt ledkuglen i lårbenshalsen. AlsOrdsaml.32.
2) = klodset, kluntet person. *Sall (F.IV.59). *Fjends´S.
| bosse·krukke | bossel·hoved |
| Sidens top | |