borg·sæde
Çbork| borg·sæde | Çbork |
Se også Çbork (subst.)
subst. _ med sideformen borke. _ bårk Vends; bòrk $Læsø, $Torsted; bork $Hurup; bor§k Hards, SVJy. _ genus: fk. alm.; mask. Vends; (i betydning 3) neutr. Nibe.
[opr. sideform til »Ìbark, jf. vestnordisk bõrkr, middelnedertysk borke]
1) = skorpe (dannet ved indtørring) [spredt i Vends, spor. i Him og Vestjy; syn.: Ìbark 2] leret, klæg jord får en skorpe i tørvejr, der kaldes en bork. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = noget sammenfiltret, sammengroet [spredt i NVJy og MVJy´N, spor. i Østjy] det æ gon i ¡bòrk, siges om strikket uldtøj, som er løbet sammen efter kogning ¨ eller ved sved og kropsvarme. $Torsted. de growèr sam¶èl i jæn¶ bork åm¶ ham, (siges) naar Ukrudt, især Senegræs, faar Overmagten paa en Mands Marker. $Hurup. men næ¶r te æ Fo¶r di wa snæ¶r i en Bork, / saa mested a næjsten mi Gle· = men når fårene var snæret i en bork (dvs. havde fået sammenfiltret tøjret), så mistede jeg næsten min glæde. MorsSangbogÌ.77. \ gå i bork = gå itu. a war gavn her øwer, om ett du kund’ laan’ mæ di’ Hejstryw’, for min er missæl gavn i Bork = jeg var gået herover, (for) om ikke du kunne låne mig din hesterive, for min er min sjæl gået itu. *Aakj.LH.100. *Fjends.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = vranten, gnaven mand [Han´V og Thy´N, spor. i øvrige NVJy, Vends og NØJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
4) = gamle folks hoste. *Vends (Melsen.1811).
| borg·sæde | Çbork |
| Sidens top | |