subst.
[vel < ældre rigsmål; spor. afhjemlet; syn.: borg·sæde]
_ kun i flg. forb.: lægge, slå, sætte sig til borgleje = slå sig ned (uønsket længe). Molb.47.
borge·vogn
borg¡mesterborge·vognborg¡mesterborge·vognborg¡mester