Ìborg

Èborg´

Se også Ìborg (subst.), Èborg´ (sms.led)

Çborg

subst. _ udtales som »Ìborg.

[< borge; spredt afhjemlet]

= kredit; især i forb. tage, leve (etc.) på borg, få, stå (etc.) til borgs. i butikèn hår hañ tån èpo bòr¶è i låµ· tijèr = i butikken har han købt på kredit i lange tider. Kvolsgaard.F.75. de stæ te bår¶ès i¡no = det henstår ubetalt. Bjerre. _ (talemåder, med varianter:) Borg gør sorg, sae man ¨ Mere usnærpet ¨ føjede man til: "Naar laanetøj gaar ud, gaar nøgenrøw ind!". Frifelt.LG.39. En ska idt tæj Bårre o Blaahjbyk = man skal ikke tage borg på »bladbyg (dvs. tage glæden på forskud). Ussing.Erritsø.185. \ faste forb.: borg og gæld [spor. afhjemlet] Han æjèr í andt som Bor¶è å Gja¶ld = Han ejer ikke andet end Borg og Gjæld, dvs. intet _ tvertimod: han skylder Gud og hver Mand (Penge). HostrupD.II.1.200. _ (overført:) ikke tage noget til borgs = ikke lade sig noget byde; gengælde, svare igen [spredt i MVJy, spor. i NJy og NVJy] æ tår eµèn teµ¶ te bår¶ès we dæ = jeg slår igen, hvis du slår mig. $Agger. hun tú (= tog) e§t te bå¶rs = "stak ikke op" for den anden. Hards. (vejrregel:) Æ skovmand plejer ikke at ta’ møj (= meget) te borgs af æ havmand (dvs. dårligt vejr fra vest kommer tilbage østfra). Hards (Krist.JyA.T.I.49, jf. F.I.566).

Ìborg	Èborg´
Sidens top