bore·jern
bore·stok| bore·jern | bore·stok |
subst.
[< lad x; spor. i Østjy; fagsprog; syn.: bore·buk]
= lav bænk, hvori hjulfælg holdes fast (ved kiler), mens hjulmageren borer huller til eger. Fælgen holdes fast i è bowèrlaw ved en Kile, der kaldes en hi·l (= hilde). Vends.
| bore·jern | bore·stok |
| Sidens top | |