bore

bore·jern

bore·buk

subst.

[fagsprog; syn.: bore·lad]

= lav bænk, hvori hjulfælg holdes fast (ved kiler), mens hjulmageren borer huller til eger. *NØDjurs. *$Løgumkloster. \ også kaldt: bore·bænk [spor. i Østjy og på Als] _ bore·stol [spor. i Østjy´M]

bore	bore·jern
Sidens top